Mit land nummer 49 blev Serbien og 3 nye stadions kom på cv’et

FK Partizan Beograd – Novi sad, Partizan Stadium

En råkold onsdag aften på det gamle Partizan Stadium, fandt turens første kamp sted.
Det old school, slidte, men meget charmerende Partizan Stadium åbnede i 1951. Siden det åbende har det været hjemmebane for FK Partizan. FK Partizan er en, af de to helt store mastodonter i Serbien. Klubben har vundet et utal af titler og har været en fast invetar i de europæsike turneringer. Partizan stadion ligger ca. 45 min gang fra centrum af Beograd, men du  har også muligheden for at tage sporvognen til stadion.
Der var ikke mange fans der havde fundet vej til Partizan Stadion, denne råkolde onsdag aften. klubberne i Beograd gør sig ikke kun i fodbold, men også i mange andre sportsgrene. I serbien kæmper fodbolden med, at de lokale går mere op i basket og det afspejler sig virkelig på tilskuere tallet i den Serbiske liga, som ikke er prægende. Men når der er Eternal Derby i Beograd, så er tribunerne proppet.
Til aftenens kamp vil jeg skyde på at ca. 1000 – 1500 tilskuere havde fundet vej til stadion. Den vokale støtte kom fra fangruppen Grobari, som har plads bag det ene mål. Men det hele virkede lidt som, at denne kamp skulle overståes og folk ventede på weekendesn derby.
Alligevel gjorde dette stadion besøg et stort indtryk. Partizan Stadium er et af de historiske stadion i Europa, hvor jeg selv har set vanvittige billeder fra med fyldte tribuner og mesterskaber blive fejret. Den gamle slidte beton, de ulækre toilletter, de lukkede boder og den gennemgående sort/hvide farve fik en til at føle, at dette her virkelig godt kunne være et ubehageligt sted at spille som udehold og man kune føle storheden.
Jeg glæder mig en dag til at opleve et fyldt Partizan Stadium, hvor der er bål og brand på tribunerne,

FK Kabel Novi Sad – FK Budućnost Dobanovci, Stadion Karađorđe.
Ca. 100 km fra Beograd ligger Serbiens næst største by  Novi Sad. en by med masser af mindre klubber, som lever lidt i skyggen af storklubben Novi Sad FK Vojvodina. I dag skulle vi besøge en klubben FK Kabel Novi Sad, som spiller i den næstbedste Serbiske række. Klubbem spiller normalt på  det lille Slana Bara Stadium, med kun en lille tribune. Dagens kamp blev om morgen rykket til Stadion Karađorđe, hvor storklubben fra Novi Sad FK Vojvodina har hjemmebane – hvorfor aner jeg ikke.
Stadion Karađorđe er et klassisk old school Balkan stadion, midt inde i centrum af Novi Sad, med plads til ca. 15.000 tilskuere. Stadion er godkendt til europæiske kampe og er et af de mere moderne stadions i Serbien – men det siger heller ikke så meget. Er du tidligt ved stadion, ligger der en del barer og restauranter hvor du kan få stillet tørsten og sulten, for næsten ingen penge. Fodboldkampen  var helt elendig og  niveauet var usandsynligt ringe og fankultur eksisterede heller ikke hos den lille firma klub FK Kabel Novi Sad. Der har vel været en ca. 150 tilskuere og en 30-40 af disse var groundhoppere fra forskellige lande i Europa.
Men et lækkert, hvor man jeg godt kunne have tænkt mig at opleve Novi Sad FK Vojvodina.

The Eternal Derby, Crvena Zvezda – FK Partizan Beograd, Stadion Rajko Metic.
Det helt store opgør i Serbisk fodbold, er dette Eternal Derby. Her er virkelig snak om et lokal derby da klubbernes stadions ligger 500 meter fra hinanden.
Siden 1945 hvor begge klubber blev grundlagt, har dette været hadets opgør og et opgør som betyder alt for fansne. Alle i Beograd som går op i sport, holder enten med Partizan eller Crvena Zvezda. Byen er ikke opdelt i decideret klub områder, som man kan opleve andre steder. Nej i Beograd lever Partizan og Crvena Zvezda side om side i byen.
Alle jeg snakkede med i Beograd i dagene op til kampen, snakkede om kampen og vidste at jeg var her grundet kampen. Selvom Beograd får flere og flere turister, så er det de færreste turister som besøger Beograd i slut februar, hvis det ikke er for dette opgør.
De to klubber har nærmest vundet rub og stub i Serbisk fodbold og kæmper med få undtagelser, hvert år om mesterskabet. Det betyder også, at det oftest er disse fire opgør på sæsonen der afgør hvor mesterskabet bliver placeret.
Stadion Rajko Metic er endnu et af de klassike Balkan stadions og Serbiens største stadion. Stadion er lige blevet moderniseret grundet krav fra Uefa. Det betyder at den historiske spillertunnel er blevet malet hvid, bodforholdende er blevet lidt mere moderniseret og stadion har fået en klat malling. Men du er altså heldigvis stadig på et old School Balkan stadion.
Kampen på banen var ikke ikke noget at skrive hjem om, men hold da op der var gang i tribunerne.
Jeg har efterhånden oplevet en del, men dette stryger direkte ind i top 5 eller 3 over tribune oplevelser. Hvad Delije og Grobari havde med ind af krudt, var direkte vanvittigt. Der var kæmpe battereier på tribunen og vanvittigt mange romerslys og kanonslag. Kampen var som vanligt afbrudt grundes interne slagsmål og slagsmål mod politiet. i 2 halvleg satte Grobari (Partizan´s fans) ild til sæderne flere steder i deres afsnit. Der var 3-4 meter højeflammer og det var lige på nippet til, at gå helt galt. Men fornuften sejrede og de gav tilladse til, at brandvæsnet kom ind på tribunen og fik ilden under kontrol.
De lokale jeg snakkede med sagde, at det var et standard derby på tribunerne. Tør slet ikke tænke på hvordan det er når det så går vildt for sig på tribunerne.
Fangrupperne har så meget magt hernede og er det vigtigste aktiv for klubberne. Vil næsten sige, at de er klubberne. Et godt eksempel på dette er fanshoppen på Rajko Metic stadion. Klubben har en lille shop på stadion men ude foran stadion, har Delije 10 gange så stor fanshop som klubben.