En rigtig forårsdag i foråret 2019, var jeg på besøg hos Wallsall FC til kampen mod Southend United på Bescot Stadium. Siden 2007 har stadionet dog båret sponsornavnet Banks’s Stadium.

Bescot Stadium har igennem de seneste år lagt græs til flere engelske U-21 & U-19 landskampe, ligesom det danske Kvindelandshold mødte det engekse kvindelandshold på banen i maj, 2019.

Stadionet er originalt bygget i 1989/1990 og i starten af år 2000 blev ende tribunen udvidet, så der nu er plads til godt 11.000 tilskuere på Bescot Stadium. Det er netop også denne tribune (The Tile Choice Stand), som udmærker sig i stadionudtrykket. Her rager udvidelsen op over de øvrige 3 originale tribuner og gør at stadion fremstår differentieret fra andre små engelske stadions.

Kampen var vigtigt i bundstriden, hvor begge hold kunne komme på den rigtige side af stregen med en sejr. Wallsall havde dog tabt 6 kampe i streg, så der var ikke megen positivitet at spore hos de lokale på vej til stadion.

Wallsall er et hyggeligt mindre forstads-lokalsamfund nord for Birmingham. Toget tager ca. 15 min på en direkte linje fra Birmingham New Street Station til stadion-stoppestedet Bescot Stadium Railway Station. Byen bærer præg af at være et mindre lokalsamfund, hvor der var flere villakvarterer og hovedparten af dagens Tilskuere 4624 tilskuere kom gående herfra.

Billetten havde jeg bestilt på deres hjemmeside, og da jeg ønskede en ’rigtig’ billet skulle den afhentes på billetkontoret. Da jeg ankom blev jeg dog hurtigt henvist til at afhente i receptionen, da der var udenlandsk adresse på. Dette betød også, at en af de høflige vagter ved døren sagde at jeg bare kunne gå ind via loungen. Den var nok ikke gået mange andre steder. Loungen var klassisk engelsk, med gulvtæpper, en flimrende projektor på et skævt lærred og en stor bred bar. De fleste gæster så ud til at være færdige med spisning ved de runde teaterborde, og var så småt begyndt at bevæge sig ud på tribunerne. På langsiden, hvor jeg skulle sidde var der flere stolper, så da der var rigeligt med pladser valgte jeg blot at sætte mig med bedst mulige udsigt. Omkring mig bar det tydeligvis præg af, at alle kendte alle og havde se fodbold sammen på de pladser i mange år. Flere af de ældre engagerede sig som søndagstrænere og udbrød i løbet af kampen: ’You’re fucking shit’. Det har alligevel sin charme at ældre på 80 år plus, trods alt også bare siger tingene som de er. For Wallsall var virkelig ringe og Southend dominerede igennem hele kampen. Den positive opbakning var der dog også, og den ’nye’ ende tribune lagde et godt tryk med varierende sange og impulsive reaktioner. Der var klassikere som ’Stand up If You Love Wallsall’ og ’You are my Wallsall – My only Wallsall’, krydret med de impulsive engelske humorsange som: ’Get a proper job – Get a proper job’ til stewardsne, ’You’re not fit to refereee’ til dommeren og da Southend’s ’kraftige’ physio var på banen blev der bl.a. sunget ’Come and get your burger’. Det var også tydeligt at rivalerne var Wolveshampton, som også fik flere sange med på vejen i løbet af kampen. De har ikke mødt hinanden siden 2014, men er værd at holde øje med, hvis de skulle trække hinanden i en af pokalturneringerne. Kort før pausen bragte den tidligere Reading profil, Simon Cox, udeholdet i front foran de 595 udebanefans, som var placeret bag målet modsat The Tile Choice Stand.

I løbet af 2. halvleg skulle Southend have lukke kampen flere gange, og de havde bl.a. to friløbere som begge blev sparket bag tribunen. Med 10 minutter igen vendte stemningen fra opbakning til at de begyndte at synge ’Sack the board’. I overtiden kom dog en mindre forløsning, da Wallsall blev tilkendt et tyndt straffespark, som blev eksekveret. Det gav et spark af optimisme for fremtiden på tribunen, som dog kort efter slutfløjt igen blev vendt til erkendelse af at de var ’Fucking Shite’ & ’We’re going down’.

Efter kampen besøgte jeg den mindre fanshop beliggende på hovedtribunen. Den var overraskende godt besøgt til trods for den sportslige situation.

Alt i alt en hyggelig dag og oplevelse i Wallsall, som jeg ikke vil udelukke kunne blive besøgt igen, men kun hvis det skulle supplere et øvrigt program.