Turen er ofte gået til Eindhoven, eftersom jeg for mange år siden på en fodboldtur til Litauen mødte to flinke hollændere over et spil bordfodbold, hvor taberne måtte løbe nøgne ned ad den lokale bargade ….

Det forhold har siden udviklet sig til et venskab, som har ført os rundt i Europa på diverse fodboldeventyr.

Vi tog til Eindhoven, hvor hovedkampen var en søndagskamp mod Utrecht. En hurtig søgning viste dog, at det lokale erste divisie hold Helmond spillede en fredagskamp hjemme mod Telstar.

Helmond er stiftet tilbage i 1967 og har hjemmebane på SolarUnie Stadium, som kan huse 4.200 personer.

Vi tog en Uber ud til stadionet, og den lokale uberchauffør var flad af grin over, at vi gad at tage turen ud til “that shithole”, som han oddsede ville tabe med mindst 3 mål. Vi ankom til stadionet, som størrelsesmæssigt kunne måle sig med det gamle Køge Stadion.

Vi slog lige vejen forbi MilanO, som er den lokale burger joint, hvor vi stødte ind på nogle lokale Helmond-fans, der hurtigt satte os ind i holdets nuværende situation. Det lød ikke godt. En nedrykning var vist uundgåelig. De sorte skyer afskrækkede dog ikke de lokale fra at nyde stemningen til en fredagskamp, og temaet for aftenen blev hurtigt ganske klart betragtet ud fra den fart, som øllerne røg ned med.

Vores lokale hollandske venner havde skaffet billetter til dagens kamp, og han skulle lige forbi “ticket office” for at hente dem. Hvad han ikke havde fortalt os, var, at han havde fået billetterne gratis, efter at han fortalte marketingchefen, at han havde to mulige investorer med fra Danmark, som havde interesse i at investerer i en græsrodsfodboldklub nær en storby.

Vi blev derfor modtaget i vores saglige branderter af marketingchefen, som gav os en goodiebag med sponsoratmulighederne og et halstørklæde. Han mandsopdækkede os den følgende halve time i baren, hvor han fortalte om alt fra historie til banner muligheder og internet promotions.

Efter den halve time tror jeg dog, at han konkluderede, at vores interesse var mere i de våde varer i baren end på promotionmuligheder på klubbens hjemmeside. Han trak sig derfor tilbage og gav i stedet sin opmærksomhed til klubbens nuværende sponsorer.

Vi satte os til rette på vores fine langsidepladser på dette gamle stadion, som var fyldt med tynde plastiske klapsæder. Vi blev vidner til en kamp, som var et langt envejsangreb mod stakkels Helmond’s mål.

En pauseføring på 0-3 til Telstar var realiteten, da vi mødtes til halvlegssuppe i baren. De lokale sponsorer var naturligvis ikke tilfredse med kampens udfald, men virkede på den anden side heller ikke overraskede.

I anden halvleg kom der et motiveret Helmond hold ud, som lagde et godt pres på Telstar, men fik dog alligevel en kold spand vand i hovedet efter 69 minutter, da Marcus McGuane smadrede bolden i mål fra 35m. Folk rejste sig, trykkede sidemandens hånd og gestikulerede i afmagt mod spillerne på banen. De virkede nedslåede, men fik i 79. minut kæmpet bolden over stregen til slutresultatet, der lød på 1-4. Kampen blev desuden overværet af omkring 2000 tilskuere.

Disse oplevelser drejer sig jo ikke omkring selve bolden, men om den generelle oplevelse. Helmond fik efter den kolde fredagsoplevelse en plads i mit fodboldhjerte. Man har jo altid en tendens til at støtte “underdogen”, og Helmond fortjener min støtte.

Modtagelsen af marketingchefen bekræfter den entusiasme og kærlighed, som disse små klubber har behov for, hvis de vil overleve. Ildsjælene, klubmændene og de lokale fans er de sande stjerner i en klub som Helmond’s historie. Coronakrisen reddede desuden Helmond fra den uundgåelige nedrykning, så de får endnu en chance i den nye sæson.

Uber chaufføren fik desuden ret i sit odds. Helmond fik klø med 3.