Jeg har gjort mig mange overvejelser og jeg ville have gemt den her anekdote til et senere tidspunkt, men tidspunktet er nu. Fordi La Liga vender tilbage efter denne alt for lange Corona pause og den vender tilbage med et brag, med Derbisevillano. La Liga har netop offentliggjort at Torsdag d. 11 juni kl. 22 bliver der sparket op på Ramon Sanchez Pizjuan. Sevilla imod Betis. Men alt er ikke som det plejer for normalt vil der være en heksekedel, men det kommer der ikke til at være næste torsdag.

Hvert år i juli måned offentliggøres La Liga kampprogrammet. Imens langt de fleste klubber venter i spænding på at se hvornår Real Madrid eller Barcelona kigger forbi det lokale stadion, forholder tingene sig helt anderledes i den varme andalusiske hovedstad Sevilla. For med 3,9 km. I gå afstand ligger de to store stadions Ramon Sanchez Pizjuan, Blandt beticos også kaldt ”La Pocilga”,Grisestalden, og i den sydlige del af Sevilla, i byområdet Heliopolis, ligger Estadio Benito Villamarin. To klubber, én by. En by der er lever og ånder for fodbold og som splitter familier ad.

Los Reyes Magos

Vi skal tilbage til d. 6. januar 2018. ”Los Reyes Magos”. De hellige tre kongers aften. Børnenes juleaften i Spanien. Hvor jeg skulle se mit Derbisevillano nummer 4 ud af i alt 8 nu. En festdag ovenpå en festdag. Så forventningens glæde var enorm.

Jeg bor i Malaga og jeg ved der er mange danskere der rejser til Malaga for at holde ferie og snyd ikke jer selv for at tage til Sevilla, som er en meget overset by. Infrastrukturen i Andalusien er blevet markant bedre i de senere år. Man kan komme til Sevilla fra Malaga med bus for omkring 15-20 euro pr. vej, med busselskabet Alsa og det tager omkring 2,5 time. Med tog tager det faktisk samme tid, dog er det lidt dyrere, med en prisklasse på omkring 20-30 euro pr. vej med Renfe.

Da jeg ankom til Plaza de Armas, der er den ene af Sevillas to store busstationer, ved middagstid, tog jeg en bybus (nr. 03 Bellavista eller nr. 06 Heliopolis) videre ud til Heliopolis. Busturen tager omkring 15-30 min. alt efter myldretiden. Denne dag tog det lang tid, da De Hellige Trekonger bliver fejret, som noget kæmpe stort i Sevilla. Store troner blev båret igennem byen, med udklædte børn på. Der blev kastet med karameller og sådan helt generelt bliver der gjort meget ud af alle fester og højtideligheder i Sevilla. Alt bliver fejret ved enhver lejlighed.

Pre Partido

Noget af det vigtigste for mig og det tror jeg gælder alle Groundhoppere, er opvarmning til kampene. Og ja Betis fans varmer også op til kampen, selvom det er på udebane. Den spanske fankultur og specielt i Andalusien har ikke den samme pub kultur, som fx. i England og Tyskland. I Spanien foregår det hele udendørs. Selvfølgelig kan man mødes med gutterne på en bar inden, men selve opvarmningen foregår i ”Calle Tajo” og i gaderne omkring Benito Villamarin, hvor flere tusinde mennesker mødes mange timer inde kampene. Hvilket er en sindssyg oplevelse og som jeg kan anbefale at tage til, hvis man skal ned og se en Betis kamp. Distortion uden musik, men hvor musikken er erstattet af sang og fest, har jeg ladet mig fortælle, uden selv nogensinde at have været til det. Det er bare en stor gadefest og noget af det fedeste jeg har prøvet, ret unikt i Europa. Intet er anderledes i dag trods det er en udekamp imod Sevilla. Jeg har igennem mine 5 år som sæsonkortholder i Real Betis mødt nogle gode venner, som jeg mødes med hver gang inden kampene og det er heller ikke nogen undtagelse i dag, selvom halvdelene af gutterne ingen billet har til kampen.

Betis har omkring 50.000 Sæsonkortholdere og der lukkes kun 700 ind på Ramon Sanchez Pizjuan og der er nok omkring 10.000-15.000 der har skrevet sig op til en billet til kampen, så det foregår simpelthen via lodtrækning og jo længere tid du har været sæsonkortholder, jo større chance har du for at få en billet. Jeg havde ingen billet sammen med Betis fansene, da jeg simpelthen er for ny en sæsonkortholder, så jeg havde købt en billet via Sevillas hjemmeside, lige ved siden af Betis fansene. Fordi den kamp, den ville jeg bare ikke misse. Så jeg var hoppet i det neutrale tøj, da det er set før at folk med de grønne og hvide trøjer på, ikke lukkes ind andre steder end i udebane afsnittet.

Efter 6 timers opvarmning med røg, sang, kanonslag og litervis af den lokale Sevilla øl ”Cruzcampo”, var der march fra Benito Villamarin til Sanchez Pizjuan. Det er kun de 700 der har billet til kampen der går march. Jeg sniger mig med, men hopper af halvvejs grundet min egen sikkerhed.

Historisk kamp

Inden jeg springer til kampen så vil jeg lige pointerer at når man er betico så hader man Sevilla, men hvis jeg skal sige noget positivt om Sevilla, så er det deres hymne. Den er smuk. Der er en fantastisk atmosfære denne sene hellige trekongers aften. Magisk. Stor tifo. Mosaik hele stadion rundt. Betis fansene larmer. Der er lagt op til et brag af en kamp og hvilken en det blev. 21 sekunder spillet og Fabian bragte Betis på 1-0. Surrealistisk. Betis der ikke havde vundet et derby imod Sevilla i La Liga i rigtig mange år var foran 1-0 efter 21 sekunder. Vilde scener i udebane afsnittet og jeg havde selv svært ved at styre mig og blev også bedt om at dæmpe mig, hvilket jeg respekterede.

Ben Yedder gjorde det til 1-1 efter 13 min. I det 21 min steg Zou Feddal op, med oplæg af Joaquin, og headede Betis foran igen. Følelserne blev svære at styre. Ekstase i det lille hjørne. Inden pausen gjorde Simon Kjær det til 2-2 og det var ikke den eneste dansker scoring vi fik denne aften. På to magiske minutter i 2 halvleg scorede Betis to mål. Det første mål til 3-2 blev scoret af Riza Durmisi, efter et fantastisk opspil med omkring 25 sammenhængende afleveringer og en konge assist af Boudebouz, Sevilla blev spillet fuldstændig tyndt. Og meget kort efter blev Sergio Leon spillet fri i dybden og med sin tåspids trillede han kuglen forbi Sergio Rico i Sevilla målet. Betis var ved at skrive historie på Ramon Sanchez Pizjuan og det kunne ses i det grønne og hvide udebaneafsnit. Men historien var ikke slut endnu, Sevilla pressede på og kort efter 4-2 målet til Betis, reducerede Lenglet til 4-3 og Sevilla pressede endnu mere på og jagtede det ene mål, der kunne undgå katastrofen på hjemmebane. Men dybt inde i overtiden cementerede Christian Tello sejren. Han løb fra alt og alle og sten sikkert sparkede han bolden ind i netmaskerne. 5-3 til Betis. Chok! Umiddelbart efter blev jeg smidt ud af vagterne, for at juble for meget, så jeg gik pænt ud sammen med de mange sevillistas der ikke kiggede pænt på mig og jeg fik også et par knap så pæne ord efter mig. Det må man tage med. Jeg var i ekstase og skyndte mig væk fra stadion.

Festen fortsatte hjemme i Heliopolis hvor 5000 mennesker ventede på at heltene kom tilbage. Sikke en fest og sikke en modtagelse de fik. Man skulle tro det var et mesterskab der var blevet vundet men det var ”blot” en historisk derby sejr som tæller mindst lige så meget som et mesterskab når man er betico. En Los Reyes Magos jeg sent vil glemme.

 

Lad os håbe at historien kan gentage sig, denne gang på et tomt Ramon Sanchez Pizjuan. Det bliver specielt og trist. Men jeg glæder mig. La Liga er tilbage.

Uden fans er fodbold intet!

 

Viva el Betis, manque pierda.

 

Derby Days har lavet en reportage fra netop denne kamp og aften.