Da programmet for kvalifikationen til EM 2020 blev offentliggjort, ventede der lidt planlægning. At vi indenfor fire dage skulle spille både i Gibraltar og Tbilisi, må være den længste distance jeg har skulle rejse mellem to kampe på samme tur.

Det viste sig at være ganske enkelt og vi rejste fra Malaga via Paris til Tbilisi.

Små 20 timer senere kl. 05 om morgen ankom vi til Tbilisi. Der var det hurtigt til hotellet for lige at få et par timer på øjet.

Det var var mit første besøg i  Georgien, og jeg skulle kun være her i 48 timer. Derfor var der ikke meget tid til at ligge på langs, hvis jeg skulle have noget ud af besøget.

Tbilisi  overraskede mig virkelig. Et rigtig smukt og hyggeligt centrum med små gader og pladser, god mad og masser af barer og restauranter. Bevæger du dig lidt væk fra centrum, oplever du også det mere slidte Georgien, og her du fornemmer du virkelig det gamle Sovjet. Her tordner de gamle og slidte boligblokke op, og man kan godt se, at lønnen ikke er den største på disse kanter.

Men ligegyldigt i hvilket område jeg befandt mig i, var de lokale er meget venlige snaksalige. Sådan synes jeg ofte, at det er, når jeg har besøgt de lidt mindre turistede destinationer, og det giver virkelig noget ekstra til hele rejseoplevelsen.

Det gamle centrum af Tbilisi

Morgen Cola til 4 kr.

Den hyggelige restaurant gade i den gamle bydel

Mtkvari floden som løber igennem Tbilisi

Bro over Mtkvari floden i Centrum af Tbilisi

Smukke Tbilisi

Lidt uden for Centrum oplever du det gamle Sovjet

 

Efter mange timers byvandring var der tid til lidt stadion spotting. Dinamo Arena, hvor morgendagens kamp skulle spilles, skulle selvfølgelig besøges. Men det store Mikheil Meskhi Stadium, også kendt som Lokomotiv Stadium, hvor Lokomotiv Tblilisi har hjemmebane, skulle selvfølgelig også besøges.

Mikheil Meskhi Stadium åbnede i 1952 og har plads til omkring 27.000 tilskuere. Det er det næststørste stadion i Georgien, og udover fodbold, spilles der også rugby her. Desværre var alle låger låst, og det var ikke rigtigt muligt at hoppe over hegnet. Heldivis lå stadion lidt nede, så man fra indgangen til stadion området og havde god udsigt til stadionet.

Mikheil Meskhi Stadium

Mikheil Meskhi Stadium med de lukkede låger

Et kig ind igennem en af lågerne

Nu var det videre til Boris Paichadze Dinamo Arena, her hvor Danmark skulle spille landskamp. Georgiens største stadion og hjemmebane for Dinamo Tbilisi.

Stadion åbnede i 1976 og har i dag plads til ca. 56.000 tilskuere efter det er blevet moderniseret og fyldt med sæder.

Tilskuerrekorden blev sat i 1979 til en kamp mod Liverpool, hvor 110.000 tilskuere var på plads. I 2015 blev Uefa Supercuppen mellem Barcelona og Sevilla spillet på dette stadion, så det lever op til alle UEFA’s stadionkrav og mere til.

Stadion ligger i Tbilisi by, så der er rig mulighed for at finde et vandhul og få stillet tørsten inden kampen.

Nu var det tid til at vende snuden mod Centrum for at finde lidt aftensmad, inden nattelivet skulle udforskes.

Udendørs bar ved floden i Tbilisi

 

Det var blevet kampdag, og op mod 400 Danske fans, havde vundet vej til Georgien – ganske imponerende.
Inden kampen var der som altid et samlet mødested for alle de Danske fans, hvor der blev holdt en god pre-match fest.

Pre-match arrangement

Mange Danske fans på plads

Kom så Danmark

Der var bestemt ikke 57.000 til kampen

De danske spillere siger tak for kampen

Efter en ørkenvandring af en 0-0 kamp, var det nu tid til at sætte kursen mod Danmark igen. Der var fem timer, til flyet afgik mod Riga, hvor jeg havde et kort stop inden turen fortsatte mod København.

Det lyder måske ikke sexet at tage til Landskamp i Georgien. Men for mig er det på destinationer som denne, at jeg får de største oplevelser og det er tilmed her, at nye venskaber bliver skabt.

Ønsker du at holde dig opdatere på arrangementer for Danske fans, så følge Camp92 på FB