Da denne blog først er skrevet under Coronakrisen, er Griffin Park i Brentford i det vestlige London ikke længere et stadion der kan besøges, faktisk ved vi ikke om den sidste kamp er spillet, men den sidste kamp med tilskuere er i hvert fald spillet.

Brentford FC flytter 1,5 kilometer til deres nye hjem på Brentford Community Stadium, når sæsonen 20/21 starter. Det nye stadion bliver dog noget nemmere at finde, det ligger nemlig lige ved Kew Bridge Stationen.

Dette bliver derfor en hyldest til et stadion som jeg har besøgt 4 gange og som fortjener sit status som et ægte kultstadion.

Det er ikke fordi jeg holder specielt med Brentford, faktisk holder jeg med West Ham, som jo nærmest er det fuldstændige modsatte af Brentford, hvis man taler om social opdeling af London.

Brentford ligger i det rige Sydvest-London, mens West Ham(trods navnet) ligger i det fattige Øst London, eller sådan var verden i hvert fald da jeg besøgte Griffin Park første gang i 2001 på en råkold januar dag til en kamp mod Northampton (den kamp kommer vi tilbage til).

Griffin Park er mest berømt for er de fire pubber(The Griffin, The Princess Royal, The New Inn og The Brook) en på hvert hjørne af stadion, hvilket jo er indbegrebet af engelsk fodbold – pre-match beer på den lokale pub og her havde (desværre datid, da 2 af pubberne allerede var lukket da jeg besøgte Griffin Park sidste gang i 2019) man 4 pubber at besøge før kampen, den ene var selvfølgelig forbeholdt udeholdet (The Brook), men som Groundhopper er der jo altid mulighed for at opleve begge dele.

Stadion:

Stadion er et klassik engelsk stadion med fire separate tribuner, dog er der en ting som er anderledes ved Griffin Park og det er, at spillerne løber på banen for enden af hoved-langsiden, lige der hvor den støder op til udeholdets endetribune. Det har givet anledning til meget tilsvining af spillere gennem tiden(meget veldokumenteret i ”Sunderland till I die”, hvor man tydeligt kan se hvor tæt tilskuerne er på banen og spillerne)

Hovedtribunen er en gammel kombi-tribune, med siddepladser øverst og ståpladser nederest. Her har man så fået sæder på den nederste del med tiden, en tribuneform der findes på stort set alle gamle engelske stadions.

New Road langside er en ren siddetribune. Her er også de meget små spillerbokse og virkeligt ikke langt ind til banen. Man kan høre alt hvad der bliver sagt mellem spillerne. Man skal mentalt forberede sig til en kamp som linjevogter her, for man får mange kommentarer og der er ingen som helst tvivl om, at du som linjevogter kan høre alt hvad der blive råbt.  Der er en bar bag tribunen, men den er så smal at man dårligt kan passere to personer, og så ligger naboernes baghave lige op til. Her kan man kun bo, hvis man er Bee’s fans.

Hjemmeholdets endetribune var indtil 2007 ikke overdækket, og det er her de mest højlytte Brendtford fans er – ikke at de levere en vild stemning, men de har da deres momenter.

Udbanetribunen(billede her under)  er til gengæld noget af det mest unikke og fantastiske jeg har set noget sted i verden. Den består af to dele, 5-6 trin ståpladser på den nederste del og 10 rækker siddepladser på den øverste del, og så er den lukket i siderne, så den fungere som en tragt, og der kan laves virkelig fed stemning. Jeg har stået der med Brighton og Leyton fans og tro mig det var sjovt, mere om det senere…

 

Mine kampe:

Brentford – Northamton, Division Two, 6. Januar 2001 1-1:

Sammen med en flok venner skulle vi til London for, at se fodbold og ikke mindst høre Iron Maiden i Shepherd’s Bush Empire. Vi havde valgt Griffin Park fordi vi havde hørt om de 4 pubber og det måtte vi opleve. Og det må man sige vi fik, dog efter vi havde brugt utroligt lang tid på, at finde stadion, det var ikke nemt i en tid uden GPS på mobilen, men det lykkes og vi købte billetter til hjemmeholdets endetribune, der den gang ikke havde tag over. Ikke en kamp jeg husker for den store spilmæssige oplevelse, men Brentford kom bagud på et meget tyndt straffe lige før pausen, stort set den eneste gang Northampton var i Brentfords straffesparks felt i førte halvlegen…I anden halvleg var billede ikke meget anderledes og tilråbene fra tilskuer pladserne blev mere og mere negative som halvlegen skred frem. Dommeren ligger 4 min til kampen og efter 3:59 af tillægstiden lykkes det endeligt Brentford at score, hvilket resulteret i en spontan pitch invasion og kæmpe jubel med spiller og fans, inden det sidste sekund kunne spilles færdigt.

 

Brentford – Brighton & Hove Albion, League One, 15. August 2009 0-0:         

Var på firma tur I London, min chef havde bestilt billetter til Chelsea – Hull, som jeg og en kollaga, smuttet fra 20 min inde i 2. halvleg for, at når hele kampen i Brentford(desværre uden et pubbesøg før kampen) heldigvis er det jo i samme ende af London. Vi besluttede, at se kampen fra udetribunen, og da det var åbningskamp på 2009/10 sæsonen var der helt udsolgt i udebane afsnittet, desværre fik vi ingen mål, men vi fik en kæmpe oplevelse med en flok Brighton fans der var i vældigt godt humør og sang igennem det meste af kampen.

 

Brentford – Leyton Orient, League One, 19. Marts 2011 2-1:      

Tur med mine groundhopping venner, så vi var ved stadion I go’ tid denne gang og nåede alle 4 pubber, på The Griffin var der opstillet en have gril i baghaven der kunne man købe en burger i en kold bolle med ost og bacon til 1£…mums…Tottenham spillede den tidelige PL-kamp mod West Ham, så den nåede vi at følge med i på tv på pubberne. Vi sluttede af på udbane pubben og besluttede, at vi ville stå med Leyton fansene til dette lokal derby. Og det var også rigtigt sjovt der var masser af tilråb til Brentford fansene på langsiden, da en temlige stor brentfordfan rejser sig og råber noget mod Leyton fansene, efter Brentford havde bragt sig foran, var det lige ved at koge over, politiet måtte forstærke kæden mellem de to tribuner, før der faldt ro på igen. Det viste sig at der var en Leyton spiller der havde skiftet i vintertransfervinduet til Brentford, han blev slevfølgelig svinet til hele kampen af Leyton fansene, og hvad sker der…han score til 2-1 foran udeholdets fans og løber langs med tribunen med den ene hånd til øret…så måtte politiet forstærke hele kæde foran tribunen, for at undgå en pitch invasion…underholde? Absolut!!

Brentford – Derby County, Championship, 6. april 2019 3-3: 

På denne tur var jeg guide på Groundhopping Tours, og jeg havde også min ældste søn med, her boede vi faktisk i Brentford, det kan så ikke anbefaledes, der er meget stille efter kl. 20 om aften selv på en fredag og en lørdag. Denne gang sad vi på The New Road Stand. Denne kamp vil jeg primært huske for spillet på banen. En rigtigt Championship kamp med fuld knald på tacklinger og tempo, og hvor Derby var foran 3 gang og hver gang udlignede Brentford få minutter efter, utroligt underholdene, og det gjorde det ikke mindre interessant, at der var flere dansker i start opstillingen for Brentfod og Ashley Cole var med for Derby og ja, så var der også 8 gule kort, hvor nogen af dem helt sikkert ville have været røde i superligaen.

Man kan kun håbe på Brentford får noget af deres specielle stemning med over på det nye station, men jeg tror desværre, at det bliver svært, men besøges, skal Brentford Community Stadium, og der vil også komme en blog om det, når jeg har været der.