“Boca o River?” – det spørgsmål var noget af det første jeg fik fra mange da jeg som 16-årig begik mig rundt i det argentinske. Hurtigt blev dette spørgsmål efterfulgt af “Deportivo o Blanco y Negro?” hvilket er de to største hold i min argentinske landsby Coronel Suarez med dets 23.000 indbyggere.

Fodbold er overalt i Argentina og selv folk der ikke går op i fodbold er tilhænger af et hold og siger dette holds navn med stolthed når spørgsmålet falder. Det var perfekt og det var præcis årsagen til hvorfor jeg havde valgt at tage til Argentina som udveksling. 

På en sommerferie på Mallorca så min familie og jeg fodbold på en bar. Argentina spillede Confederations Cup i 2005, og selvom jeg ikke husker kampen så husker jeg tydeligt den håndfuld argentinere der sad og så med. De gestikulerede med håndtegn som vi kun kender det fra Italien her i Europa, skældte dommere og spillere ud, og sang højlydt deres sange mens de viftede deres arme på den karakteristiske måde kun argentinske fodboldfans formår det. Jeg var solgt. Sikke en passion!

5 år senere og jeg befandt mig nu mutters alene i det enorme land uden at kende til noget spansk. Men sikke en oplevelse det år var! I dette blog indlæg vil jeg fortælle dig om hvad jeg har oplevet om den argentinske fodboldkultur samt en beskrivelse af de to derbys jeg så: Deportivo Sarmiento vs. Blanco y Negro, og selvfølgelig superkampen over dem alle; Boca Juniors vs. River Plate på det legendariske fodboldstadion La Bombonera.  

 

Deportivo Sarmiento vs. Blanco y Negro

 

Mit første møde med fodbolden i Argentina var til skolens idrætslektioner. Jeg var forvildet i mine tanker. Hvor var det smukke spil? Knopperne kom flyvende først i alle højder og fairplay var en by i… Danmark. Senere startede jeg til fodbold i en klub, men efter få uger blev min hånd brækket i en voldsom tackling til træning.

Det var en brat opvågning til hvordan fodboldkulturen udspillede sig anderledes i Argentina end i min lokale ungdomsklub i Danmark. Men allerede få uger efter skulle jeg få en ny brat opvågning af hvordan fodboldkulturen for alvor er i Argentina.

 

Synet af en totalt indhegnet fodboldbane forbavsede mig da jeg trådte ind på Deportivos hjemmebane. Det havde jeg aldrig set før, men nye indtryk gjorde hurtigt at jeg ikke nænnede det. En sværm af biler linnede sig trofast op langs hegnet til banen og folk stod på ladet af deres pickup-trucks iført de lokale klubbers fodboldtrøjer. Jeg havde aldrig troet på denne opbakning til en lokalkamp i en liga hvor denne består af 20 hold fra omegnen inddelt i to grupper, hvoraf 13 af disse hold er fra Coronel Suarez (min by med kun 23.000 indbyggere).

Stemningen var fantastisk, og indløbstifoen var veludført. Argentinere elsker at snakke om deres “recibimientos” dvs. indløb/velkomst af spillerne, og denne skuffede heller ikke. Trommer og trompeter skabte melodien for sangene, og indløbet af spillerne var orkestreret med en masse hjemmelavet konfetti. Man kunne mærke passionen og hvilken betydning denne kamp havde for de fremmødte tilskuere. Selvom denne kamp ikke var af nogen betydning for stort set alle Argentinas 40 mio. indbyggere, så havde den en enorm betydning for byens indbyggere.

Under hele kampens forløb sang begge fanskare, der blev gestikuleret intenst med hænderne og hvis man ikke sang så blev der udbrudt en sværm af skældsord. Det var nøjagtigt den passion som jeg havde set på Mallorca, nøjagtigt det jeg havde håbet på da jeg valgte Argentina som udvekslingsland og det var nøjagtigt det jeg fik til denne kamp. Det var perfekt. 

Denne kamp var i en lille argentinsk by 6 timer fra Buenos Aires og jeg kan kun forestille mig hvordan de lokale derbys udspiller sig i de større byer når denne kunne nå de højder den gjorde. Med afsæt i dette kan jeg kun anbefale folk at prøve, at finde de mere skæve og små kampe hvis man befinder sig i Argentina – det skal jeg ihvertfald når jeg vender retur!

Boca Juniors vs. River Plate

“De siger at når man har set en superclasico på La Bombonera, så kan man dø lykkeligt” – det citat stammer fra en ekstremt begejstret mail tilsendt hjem til min familie i Danmark. Dette havde jeg nemlig fået af vide af min kammerat og de andre medlemmer af den lokale fanklub Pena dale Boca Coronel Suarez, som skulle til Superclasico.

Fælles for dem var at man kunne se i deres øjne at de mente det. Fanklubbens præsident havde inviteret mig med til fodboldturen efter at min host-far og jeg tilfældigvis mødte ham i banken. At tage alene (dvs. uden ens hostfamilie) væk fra ens host-by var fuldstændigt bandlyst og jeg ville blive sendt hjem til Danmark, men efter samtaler med både den regionale og nationale præsident fik jeg lov til det – for det var jo Superclasico vi snakkede om, og så kunne regler godt bøjes!

Boca Juniors og River Plate er enorme i Argentina. De er klart de to største klubber, både målt på antal trofæer og antal fans. Blandt Bocas fans går der en berømt fortælling om at Boca Juniors er “la mitad mas uno” dvs. halvdelen + 1 med henblik på at halvdelen af Argentinas befolkning er fans af Boca og at de altid vil være det +1 til. Man kan ikke underspille vigtigheden af dette derby.

Det er det største opgør i Argentina og alle interesserer sig for resultatet af kampen. Selv folk der ikke går op i fodbold sværger troskab til (primært) Boca eller River når de skal besvare hvilket hold de holder med, og de står ved dette. 

Argentinere er verdensmestre i at give hinanden øgenavne, men de er også mestre i at omdanne disse til noget positivt for dem selv. For eksempel så bliver River Plates fans kaldt for “las gallinas” dvs. kyllingerne, men nu bærer Rivers fans det øgenavn med stolthed og kalder sig selv det.

Det samme gælder for Boca Juniors hvor disse fans bliver kaldt for “los bosteros” hvilket kan oversættes til stalddrenge. Men ligesom med River Plate, så bærer Boca Juniors nu det med stolthed og kalder sig selv for det.

De mere venligtsindede øgenavne opfundet af fansene selv er ‘Xeneizes’ som er kaldenavnet for indbyggere i Genova, Italien idet mange i La Boca området var herfra da Boca Juniors oprindt. River Plates version er “millionarios” med reference til at de befinder sig i det rige område Núñez i Buenos Aires – begge klubber stammer dog oprindeligt det mindre velhavende kvarter La Boca, hvor Boca Juniors fortsat residerer.

Et andet specielt karaktertræk i den argentinske fankultur er hvor liberalt de forskellige fans låner sange fra hinanden. Den gode gamle folkeskolesang “dem som ikke hopper…” er et enormt hit i argentinsk fodbold hvor hele stadion synger med på dette, selvfølgelig moderet til modstanderen. Boca Juniors synger bl.a. “y ya lo ve el que no salta, se va a la B” dvs. ‘jeg ser den der ikke hopper, han ryger ned til 1. division’ med reference til da River Plate i 2011 rykkede ned.

River Plates version “el que no salta abondono” dvs. ‘den som ikke hopper gav op’ med henblik på den uforløste Copa Libertadores skandalekamp i 2015 hvor ultras fra Boca Juniors fyrede peberspray ned til River Plates spillertunnel, hvorefter Boca blev taberdømt. Fælles for alle klubber i Argentina er sangen “el que no salta es un ingles” dvs. ‘den som ikke hopper er en englænder’ – Falklandskrigen, og Las Malvinas som øerne stadig troligt bliver kaldt, sidder stadig dybt i argentinerne.

Versioner af den samme sang og melodi er ikke ilde set blandt fansene som her i Danmark, og ligeledes har stort set alle klubber i Sydamerika deres egen version af sangen “La Copa Libertadores es mi obsession”, som alle ultrasgrupper synger til hver Copa Libertadores kamp.

I 2011 måtte der stadig kommer away-fans på lægterne i Argentina. Dette stoppede brat i 2013 og kun i de seneste par år har der været en gradvis genåbning omend de 5 største klubber: Boca Juniors, River Plate, San Lorenzo, Independiente og Racing må ikke have away-fans på stadion.

Fra årtusindeskifte frem til bandlysningen i 2013 var der sket 70 fodboldrelaterede mord – mindst. På vores gang hen til stadion fik vi i den fjerne distance øje på rød-hvide River fans, og jeg fik hurtigt at vide at jeg skulle holde mig vågen og spurte væk hvis noget oprandt.

Fanklubbens medlemmer fortalte mig også, at vi ankom tidligt så vi kunne stå under taget for ovenover os skulle River Plates inkanerede fans stå. Hvorfor er det så vigtigt tænker du måske?  Dette var for ikke at risikere, at blive skydeskiver for ting man kan producere på fabrikker, MEN også det man selv kan producere med sin egen krop… Den fortælling kan sagtens have været for at lave sjov med den hvide yankee (Argentinernes udtryk for ‘gringo’), men sandt nok så blev vores ståtribune fyldt op fra toppen af. 

Ankomsten til La Bombonera er fantastisk. Stadionet er utroligt og skal opleves både inde- og udefra. På vej op af trapperne begynder det så småt at krible i maven og man fornemmer nærmest al den historie der har udspillet sig på dette legendariske stadion.

Både vægge, trapper og loftet er malet totalt gult assisteret med mange års slid og huller i væggene. På tribunedækket er der bittesmå og alt for få boder hvor man kan få choripan (Sydamerikas hotdog) på en grilloverflade der ikke ville give en glad smiley i Danmark.

Vi er inde på tribunen tre timer før kampstart og jeg suger indtrykket til mig. Jeg står på én af de fire ståtribuner og lige overfor mig kan jeg tydeligt se La Doce. Det er ståtribunen hvor barra bravas står (fodboldmafiaen/ultras) og helt frem til kampstart så er der ingen, jeg gentager: ingen, der stiller sig i midten på denne tribune. Den plads er forbeholdt barra bravas og de ankommer først til kampstart hvor de andre fans danner en sti i menneskehavet hvorså de ankommer med flag, trommer og trompeter. Jeg kigger ned på det gule underlag på min ståtribune og det ligner, at en skostørrelse 45 knapt ville kunne stå på trinene. Forårsolen står højt og selv på siddetribunerne er folk ved at ankomme.

Kasser og poser med aviser, magasiner og balloner bliver kastet og fordelt rundt blandt tilskuerne. Alle tager noget, river papiret i itu og stikker det ned i lommen. Konfetti og balloner til indløb er nu fordelt og imens vi river magasinerne i tusind stykker så ser jeg Boca fans gå på noget sikkerhedshegn så man ikke kan falde den nedre ståtribune.

Imens de hænger bannere op laver de, de mest provokerende gestilueringer og grimasser jeg længe har set. Skældsord og greben til deres skridt for, at vise at de har de største nosser sker i flæng til de River fans der står lige ovenover mig, og de gør med garanti det samme mod dem. Ståtribunen er nu så godt som fyldt, og jeg ser flere og flere iklæde sig hvide kustomer.

Hvad er det her – Bocas farver er jo blå og gule? Idet River var i risiko for at opleve en historisk nedrykning så drillede Boca dem i massevis for dette. Ikke kun med førnævnte hoppesang, hvor hele stadion hopper og synger med, men også med “la fantasma del B” dvs. spøgelset fra B (1. division). Fans iklæder sig hvide spøgelsesdragter og bærer et stort rødt B, som symboliserer at River er ved at rykke ned. Bocas fans hægtede også balloner til et klæde med B på sig, og hævede det ligeså stille og roligt op med en snor op til Rivers away-afsnit. Hele tribunen råbte “uuuuhhhh”, som en slags spøgelseslyd, og hurtigt svajede hele tribunen fordi alle hoppede og sang.

Kampstart nærmer sig og stemningen er fantastisk. Jeg står med min ene hånd i min lomme for at beskytte mine ejendele mens den anden arm er i konstant bevægelse under alle sange. Vi er ufatteligt mange mennesker og jeg har kun få centimeter at bevæge mig på. Ved indløb vælter der en sværm af papir ned fra tribunerne.

Jeg kan kun se hvidt pga. al konfetti og jeg tænker, at det er fuldstændig vanvittigt. Alle har ligeledes stået med en blå eller gul ballon, og de flyver nu også rundt. River Plates indløbstifo har bl.a. bestået af lange røde lagner, som Bocas fans liiige akkurat ikke kan nå. Det virker meget planlagt og folk er rasende. Bocas fans prøver i samarbejde med hinanden at rive det ned og lykkedes også med nogle.

Stadion koger, folk råber og synger, svinger med armene og imens spillerne står midt på banen for, at hæve deres hænder op over hovedet som hilsen til fansene, så ruller der en kæmpemæssig tifo som fylder de to ståtribuner overfor mig. Indenfor få minutter ruller der en ny kæmpe tifo ned, og denne  dækker også begge ståtribuner. 

Kampen går igang og hvor må jeg bare sige, at hold kæft jeg nyder det. Alt op til kampstart har været en magisk oplevelse og jeg er i fodboldhimlen. Ligesom til idræt på min skole og hos fodboldklubben hvor jeg brækkede min hånd, så er spillet i den argentinske liga også tit meget svinsk og råt, og det ville ikke være underskudsgivende at oddse på røde kort. Stilen er at man køre direkte mod mål når man får bolden, og det organisatoriske virker ikke til at være en den grundsten i fodbold, som vi ser det i Europa.

Der opstår ofte situationer hvor kæderne står utroligt langt fra hinanden og det skaber nogle meget livlige kampe. Hver gang River Plate fejler med en aktion så pifter hele stadion af dem. Hvad end en River Plate spiller skyder bolden ud til indkast, skyder forbi mål, laver en dårlig aflevering osv. så pifter hele stadion. Kampen er livlig og begge hold byder sig til. Almeyda fra River Plate samt Juan Roman Riquelme og Martin Palermo må være de største profiler til kampen, hvor det ligeledes var sidstnævnes sidste superclasico da Palermo gik på fodboldpension efter sæsonen. 

TSUNAMI. Jeg kan slet ikke tælle hvor mange trin jeg røg ned da Carrizo, River Plates målmand, lavede et mærkeligt selvmål ved nærmest, at kaste bolden ind bag eget net. Jeg fløj ned ad trinene og der var total kaos. Det var sindssygt. Sikke en larm og sikke et brøl!

Efter målet kiggede jeg hurtigt op for, at finde de andre medlemmer af fanklubben og de fleste stod spredt rundt, og min kammerat som jeg før stod ved siden af var nu cirka 4-5 meter længere oppe end hvor jeg nu befandt mig. Sangene nåede nu en endnu større volume og stemningen var ekstatisk. Allerede få minutter efter scorede Martin Palermo på et hovedstød til 2-0 og tsunamien opstod på ny. Elektrisk stemning!

Jeg havde taget ved lære af den første tsunami og formåede nu med lidt snilde at bevæge mig bare lidt tættere på dem jeg kom med. Da dommeren fløjtede til pause med stillingen 2-0 lød der nærmest et brag. Alle på ståtribunen satte sig ned på én gang lignede det. Jeg endte derfor med at stå i en utrolig akavet benlås i hele pausen da jeg slet ikke kunne bevæge mig en eneste centimeter stående når så mange havde sat sig ned. 

Ved 2. halvlegs begyndelse pressede River Plate på for at reducere, men kampen nåede efter cirka 10 minutters River pres sit niveau fra 1. halvleg, hvor kampen bølgede frem og tilbage. Midt i 2. halvleg rullede Bocas fans en ny kæmpe tifo, som dækkede de to ståtribuner over for mig – midt under kampen og fansene var glade og vilde.

Med ti minutter tilbage af kampen blev Martin Palermo skiftet ud til en enorm hyldest. Under hele kampen sang vi “Palermooo, Palermooo” da det var hans sidste superclasico før sin pension, og under udskiftningen af ham blev hans tilråb assisteret med klapsalver fra samtlige tilskuere. Kampen er nu i tillægstiden og River Plate får et frispark lige udenfor Bocas felt. Bocas spillere har ikke travlt med at få det taget og provokerer River spillerne ved, at kaste bolden hen over deres hoveder. Almeyda, River Plates kaptajn, italesætter en Boca spiller og lynhurtigt efter er alle spillere oppe at toppes. Alle dommere er inde på plænen, og Almeyda samt en Boca spiller får rødt kort. Idet spillertunnelen til udebaneholdet på La Bombonera er placeret lige under La Doce (ultras ståtribunen), så skal Almeyda ud til omklædningsrummet ad den vej.

To kampklædte politimænd prøver at beskytte ham med politiskjold, men Almeyda prøver at flå sig fri af dem i sit raseri. Mens han gør dette provokerer han Bocas fans ved, at kysse River Plate emblemet på sin trøje og stadion går amok. Frisparket bliver aldrig afviklet og kampen er nu slut. Boca Juniors spillerne fejrer sejren midt på banen ved, at hoppe i en rundkryds mens de synger sangen om, at River Plate rykker ned i B. 

Vi venter med at gå ud fra stadion og jeg kan nu se de tusindvis af stykker papir der er på hele tribunen. Jeg får taget et sidste kig på stadion, på La Doce tribunen, på plænen og på de mange bannere fra fanklubber, budskabsbannere og bannere om Maradona og de andre helte fra Boca Juniors. Vi havde været afsted fra Coronel Suarez kl. 02.30 og var nu klar til at vende retur. River Plate rykkede senere ned i 1. divison efter at have tabt playoff til Belgrano over to kampe. En historisk nedrykning da ligasystemet nærmest gjorde det umuligt for store hold, at rykke ned hvis de havde en enkelt sæson hvor det gik dårligt. Nedrykning (dengang – nu er ligastrukturen lavet om. Blandt andet pga. denne nedrykning) kunne kun ske hvis man havde præsteret dårligt over 3. sæsoner.

Men det havde River Plate i den periode. Efter nedrykningen var en realitet opstod der optøjer området omkring Rivers stadion, og River fans var totalt nedslåede. Dette gjaldt også min tredje host-far som var River fan der efter, at jeg havde skrevet hånende og umodne drillerier på Facebook ikke ville give mig kindkys, som normalt, men nu kun gav et håndtryk i en uge. 

Superclasico på La Bombonera var kampen der forandrede fodbold for mig. Jeg har set fodbold på mange stadions, men ingenting kan hamle op med den oplevelse jeg havde den dag. Hvis du har muligheden for det, så gør det. Jeg finder det ret usandsynligt, at du kan købe billige billetter og enkelte må nok sluge sin moral hvis man vil afsted idet det ofte er fodboldmafiaen der står for billetsalget til turister.

Jeg kunne snakke spansk og var afsted med en flok argentinere der kendte mig, men som turist vil jeg ikke anbefale dig at du står på ståtribunen da det vil være for farligt. La Boca området er flot og farverigt i turistgaderne, men også fattigt og farligt hvis du bevæger dig lidt ud. Køb noget Boca Juniors merchandise, lær meget gerne nogle sange, vift med armen og snyd dig ikke selv for at opleve La Bombonera fuldt ud!

Her er kampreferatet af kampen:

Og her er et 4k panoramabillede af stadion inden kampstart med detaljerig zoom: http://www.gigapan.com/gigapans/77472