Sidste weekend rullede bolden endelig med tilskuere til fodbold. Denne weekend byder også på flere kampe, men husk at tjekke op på hver enkelt kamp om der er tilskuere eller ej. Er der få pladser, så lad de lokale komme til.

Fredag byder på tre kampe i 1. Division i Jylland. Alle med begrænsninger – enten kun for sæsonkortholdere eller meget få pladser.

18:30 Kolding IF – FC Roskilde. 

300 pladser efter først til mølle. Deres gamle tribune fra 1931 rives snart ned. God anledning til at få den set.

Lørdag er der flere klubber der byder velkommen til fans igen. Nedenfor har vi samlet enkelte af de mere interessante.

15:00 Ringkøbing IF – B93

Gratis entré og fadøl til halv pris. Har du ikke divisionernes vestligste stadion, så er det en oplagt mulighed.

15:00 Næsby – Slagelse B&I

Også Næsby rykker op. Her skal man dog selve medbringe sin stol til kampen. Til gengæld gives den første øl gratis, som tak for hjælpen.

15:00 AB-BK Frem

På Sjælland er den bedste kamp på Sjælland i weekenden. Billetterne skal dog købes senest fredag kl 10:00

Hvis man vil være på forkant med næste års divisioner, så spiller Otterup hjemme mod Svendborg kl 15:00 på Fyn. Returkamp næste weekend på det flotte Høje Bøge Stadion i Svendborg.

Søndagens udvalg er meget begrænset. Vejle-Hvidovre kl 15:00 er forbeholdt sæsonkortholdere.

13:00 Nykøbing FC – Næstved Boldklub

Mini derby i Nykøbing, hvorfor der ventes interesse fra fans af de to klubber. Undersøg derfor inden du tager afsted, om dit besøg afholder lokale fans i at komme med. Er det ikke tilfældet vil kampen være en oplagt grund til at få tjekket dette stadion af på listen.

Der er naturligvis mange andre kampe. Tjek op på de lokale klubbers hjemmesider og se, hvordan de afvikler deres kampe i weekenden. Hvilke kampe skal du besøge i weekenden?