Landskampspauser er bestemt ikke min kop the , men i foråret 2019 valgte jeg alligevel at få det bedste ud af sådan en pause. Turen gik til Belfast og det var en fantastisk oplevelse

Som skrevet står, så er landskampspauser ikke min favorit periode på fodboldkalenderen. I stedet for at være sur valgte jeg at tage ud og se en landskamp i stedet. Jeg kiggede mulighederne igennem. Mit var at besøge et land, jeg aldrig havde været i før.
Valget faldt på den irske ø. Torsdag spillede Nordirland hjemme mod Estland. Fredag gik turen videre til Dublin for at se en kamp i den irske liga, inden turen gik hjem til Østjylland via Kastrup om lørdagen. Kampen i Dublin blev aflyst, da jeg lige var ankommet i Dublin, så dette indlæg kommer ikke til at handle om fodbold i Irland.

Turen går til Belfast

Aftenen før kampen i Belfast drog jeg mod Nordirland. Først et fly fra Billund til London og en overnatning på et lufthavnshotel. Jeg tog et morgenfly fra London til Belfast og ankom derfor tidligt til Belfast. Med kun et døgn til at opleve både Belfast og fodbold var der ingen tid til at hvile på laurbærrene.

Titanic

Titanic behøver vist ingen nærmere præsentation, men hvis man ikke vidste det, så er Titanic bygget i Belfast, og der er et kvarter ved havnen, som kaldes Titanic quarter med et dertil hørende Titanic museum. Dette er en af byens helt store attraktioner. Det måtte jeg se og lege almindelig turist, inden groundopper kasketten kom på igen.
Dette er dog en fodboldblog, så det skal ikke handle alt for meget om sightseeing, men kommer man på de kanter,  så er det bestemt et besøg værd. Samtidig er der mindesmærker for katastrofen flere steder i byen, så det fylder meget i Belfast.

George Best

Selvom man efter euro 2016 skulle tro, at Will Griggs var den mest populære nordirske fodboldspiller, så er det altså nu afdøde George Best, der løber med den titel.

Så ingen tur til fodbold i Belfast uden at nævne Georg Best. Nedenfor på billedet ser man tydeligt Nordirernes syn på George Best.

 

Windsor Park

 

Efter at have leget turist i Belfast det meste af dagen, måtte jeg overgive mig til en morfar på hotellet, inden turen gik til Linfield Fc og det nordirske landsholds hjemmebane Windsor Park. Windsor park ligger ca. to tre kilometer fra centrum, så det er en lang tur på gåben. Jeg går dog helst til stadions, hvis det er muligt, for på den måde ser man meget af lokalsamfundet. Der havde ikke duftet af fodbold på noget tidspunkt i løbet af dagen i Belfast, men på vej til stadion var folk alligevel begyndt at samles på pubberne. Et par estiske fans kom ud fra en pub og begav sig også mod stadion