Jeg er for tiden taget et smut til østeuropa, hvor jeg skal groundhoppe. De første par dage er blevet brugt i Tjekkiet, hvor et par tjekkiske stadionperler øst fra Prag har været på programmet.

MFK Chrudim – 1. SK Prostějov, Za Vodojemem Stadion

I Chrudim som ligger ca. 100 km fra Prag fandt turens første kamp sted. Her har lokale klub MFK Chridum hjemmebane på det lille hyggelige Za Vodojemem Stadion.
Indtil for 4 år siden var der ikke meget andet end en græsplæne her, men for 4 år siden fik de bygget deres nye tribune på langsiden. Bag mål finder du en fantastisk udendørs bier garden, hvor du kan få billige tjekkiske  fadbamser og nyde stadion idyllet imens kampen er i gang – et konge spot.
Dette er et vanvittigt hyggeligt lille sommerstadion som tager sig bedst ud i høj sol.

MFK Crudim blev grundlagt i 2011 da de to lokale klubber AFK Chrudim og SK Chrudim blev slået sammen. Det var faktisk to gamle klubber med en lanmg historie i de lavere rækker. Klubber har ikke haft den vilde rivalisering og derfor virkede de lokale også glade for, at de kun havde et lokalt hold nu.
Chrudim klubberne har altid hold til i de lavere rækker men de sidste 10 år er det gået stærkt. Siden dengang er de gået fra 4. bedste række til 2. bedste, derfor oplever man virkelig også, at dette er et lille lokalt stadion med en masse charme.
Chrudim er en kæmpe anbefaling værd, men bosæt dig ikke i byen. Du skal heldig, hvis du kan finde et hotel, her sker ikke så meget. Men som i alle andre tjekkiske byer er der selvfølgelig masser af vandhuller, hvor du kan få slukket tørsten.

Det tager ca. 1.5 time med tog fra Prag til Chrudim.

   

FC Hradec Králové – FC Zbrojovka Brno, Všesportovní Stadion

I Hradec Králové ca. 100 km øst fra Prag, finder du  Všesportovní Stadion som er et old school Tjekkisk stadion med nogle helt vanvittige floodlights. Dette er hjemmebane fra den gamle tradionsklub FC Hradec Králové som er grundlagt i 1905.

Všesportovní Stadion  åbnede i 1966 og siden dengang er der ikke sket så meget. Der er kommet 2 mobiltribuner og lidt nye sæder på langsiden. Men ellers står alt som i 1966 undtaget den ene langside er gået bort.

FC Hradec Králové skulle faktisk have haft et nyt stadion på samme grund. Planerne var klar og de begyndte at rive det nuværende stadion ned. Langt nåede de dog ikke, inden de løb tør for penge. Hvornår de kommer videre med projektet, virker det ikke til at nogen ved. Mit bud er at det ikke er lige om lidt.

Dagens kamp var på en regnvåd dag hvor kun ca. 200 tilskuere dukkede op. De ca. 15 medrejsende fans fra Brno måtte grundet corona restriktioner ikke komme på stadion, så kampen blev set fra indgangen af.

Hradec Králové er en hyggelig tjekkisk by, hvor du kan finde masser af vandhuller til at få stillet tørsten. Det sker ikke meget i byen efter kampen, så vil anbefale max. 1 overnatning. Alternativt kan du bo i Prag og tage toget t/r og tager ca 1.5 time.

Et hyggeligt stadionbesøg, på et noget menneske tomt men fantastisk smukt bombastisk østblog stadion.

Elsker du floodlights – er dette et must see stadion.
.