Under Corona-epidemien var Færøerne et af de første lande til at genstarte fodbolden og sidenhen også med fans på stadion. Da myndighederne samtidigt hurtigt åbnede op for danskere(15. juni) har vi været et par stykker, der længe havde snakket om at besøge de naturskønne færøske stadions.

Weekenden hen over 10-13. juli havde en kammerat og jeg længe blokeret til en fodboldtur, hvor end ‘der måtte være åbent’. Det blev Færøerne grundet, at det ville være et nyt land for os begge, de flotte stadions og sikkerheden for, at fans var velkomne på stadion. Kroatien havde også været inde i billedet, og her har det efterfølgende vist sig, at myndighederne igen har lukket ned.

Sidenhen joinede to mere, og Færøerne skuffede bestemt ikke. Corona-tjekket ved ankomst var hurtigt overstået, og svaret kom inden 12 timer. Det er derfor relativt lige til at komme ind. Vores hovedkamp var B36 Thorshavn mod KI Klaksvik som er to af de fire succesfulde klubber foruden HB Thorshavn og Runavik.

Men udover hovedkampen tilbragter vi sammenlagt små 700 km på vejene på de største øer. Mellem den ene smukke naturoplevelse efter den anden lå små stadions med postkortslignende omgivelser. Derfor blev det også til en masse stadion-spotting og i alt 5 kampe på to dage inklusiv vores hoved kamp:

EB/Streymur II – KI Klaksvik III
Vikingur Göta – FC Hoyvik
B68 Toftir II – FC Sudoroy
B36 Thorshavn – KI Klaksvik
EB/Streymur – HB Thorshavn

Som det kan ses var de tre første kampe ikke for spillet på banen, men alene for de flotte stadion. Med lidt mindre alkohol i blodet, ville enkelte af os sagtens have bidraget positivt til spillet på banen – niveauet var hvertfald ikke noget at prale af.

EB/Streymur II – KI Klaksvik III

Vikingur Göta – FC Hoyvik
B68 Toftir II – FC Sudoroy


EB/Streymur – HB Thorshavn

B36 Thorshavn – KI Klaksvik
Kampen var flyttet til nationalstadionet Tórsvøllur, da banen på det normale stadion var under renovering. Som lille sidehistorie er den ene langside delt op som to tribuner – en til HB og en til B36. Imellem skulle der have været en tredje tribune, men det hold er gået konkurs. Siden har kommunen ikke haft midler til at bygge tribunen samlet til en.

I hver ‘tribune’ har klubberne lokaler, og her var vi inden kampen inviteret forbi til en lille kold. Her sad flere gamle spillere, bl.a. en spiller fra mesterholdet i 1962, og drak øl, sodavand og små skarpe og delte mange skæve historier. Åbenheden og gæstfriheden var i højsædet.

Stemningen på stadion var meget familiepræget, men alligevel med tydelig kærlighed til de to klubber. Udeholdet fra Klaksvik havde reserveret 750 billetter inden kampen, og de var hvertfald på den gode side af 500 fremmødte. Hvilket kunne høres da de var foran. Selve kampen var ren tjubang fodbold, og endte 6-2 til B36, der spillede sig i top inden HBs sene kamp i Strømnæs.

Tórsvøllur er under om- og udbygning delvist finansieret af UEFA og har ganske karakteristiske floodlights. Der er ingen alkoholbevilling på stadion, så man skal selv medbringe – hvilket er meget normalt og nogenlunde tilladt.

Alt i alt kan Færøerne virkelig anbefales som en atypisk groundhopping tur. Den bedste række har været spillet forskudt af hensyn til norsk TV2, men flyttes ikke helt så meget længere. Dog spiller de lavere rækker også, og er en god måde at få flere virkelig virkelig smukke stadions på listen.

Og så er Færøerne bare oplagt til at kombinere med ture ud i det fri. Vores dagsplaner var hvertfald typisk formiddagen på oplevelsestur, eftermiddag på stadions og aftenen på Irish pub og Sirkus.