Dolicek en sand old shool perle midt i Prag, som er hjemmebane for den mangfoldige fodboldklub Boheminas 1905.

Prag byder på uhyggelig mange fodboldklubber og stadions. Fra de helt store kendte klubber som Sparta og Slavia Prag og så ned til kluber som Loko Vlatvin og Admira Praha. Samtidig kan du se bold på det topmoderne Eden Arena, som er Slavia Prags hjemmebane og så ned til det hyggelige Lokomotiv stadion som er Loko Vlatvin´s hjemmebane.
Men fælles for alle disse stadions i Prag er, at der er et utroligt stadion setup med tjekkiste pilsner og grill pølser og så er alle stadions fyldt med kærlighed til fodboldkulturen.

Men et stadion er min klare favorit i Prag, nemlig Stadion Dolicek. Bohemians 1905 har hjemmebane på dette helt unikke stadion, omgivet af boligblokke midt i Prag kun ca. 15 min gang fra hovedbanegården.
klubben blev grundlagt i 1905 og har et meget atypisk Tjekkisk klub logo, nemlig et motiv af en Kænguru.
Historien bag dette logo er, at det Australske fodboldforbund var på Europa turné i 1927 og besøgte netop Bohemians 1905. Med som gave havde de to kænguruer, som klubben dog donerede til Prag ZOO.

Klubben kan man vist godt kalde en mangfoldig klub, hvor der er plads til alle. Dette opdager man på tydeligt på en kampdag, hvor folk der ikke har råd til en billet til stadion eller ikke har nået at købe en. Kan få lov til at stå på stiger op af væggende til stadion, så de kan kigge over muren og følge med i kampen. Der er sågar lavet en hylde på den anden side af muren, så folk har noget at stille deres medbragte øl på.

Men det hyggelige Dolicek som ligger i området Vrsovice er grundlagt i 1930 og er sidenhen blevet renoveret et par gange. En ny stor sidetribune er kommet til, men resten af stadion står nærmest intakt fra dengang det blev bygget. I dag er der plads til ca. 6.000 tilskuere på Dolicek.
Den lille langside er en af de mest charmerende tribuner, jeg til dato har set. Klemt ind mellem boligblokke har man lige fået plads til 4 rækker sidder og klods op af tribunen, har du boligblokken, hvor folk hænger flag og bannere op, og ser fodbold fra terasserne.
Bag mål finder du fan/ultras gruppen, som i Tjekkiet er kendt for at være meget farverige og meget ofte diske op med tifoer og krudt.

Et besøg på Dolicek, skal stå højt på din to do liste hvis du elsker old school charmerende stadions. Dette er en sand perle som tager dig 30 år tilbage i tiden. Tag ned og oplev det