Meadow Lane er hjemmebane til Notts County, en klub der var med til at stifte The Football League i 1888, og som samtidig efter sigende er verdens ældste, professionelle klub. Klubben er i dag ejet af to danskere.

Efter nogle år med dårlig økonomi og spil, rykkede Notts County ned i National League i 2019. De spillede den 2. august om oprykning til League One i play off finalen. De tabte dog finalen, så det lykkedes ikke for dem at komme tilbage i ligasystemet igen

En anden historie om Notts County er, at Juventus har deres farver fra dem. En flok engelske jernbanearbejdere fra Nottingham, der var på job i Torino, var med til at grundlægge den italienske storklub. De havde godt nok bedt om at få sendt et sæt Nottingham Forrest-trøjer ned til Torino, men Nottingham Forrest havde ikke nogen i reserve, så der blev i stedet sendt et sæt Notts County-trøjer i stedet, og dermed fik Juve sine velkendte sorte og hvid stribede trøjer …

Meadow Lane ligger på den nordlige bred af Trent-floden, som løber igennem Nottingham. Lige overfor, på den sydlige bred, ligger det noget større City Ground (cirka 270 meter væk), som er hjemmebane til Nottingham Forest. Det er det sted i England, hvor to stadions ligger tættest, man kan se City Ground rave op over den ene  endetribunen på billedet ovenfor.

Meadow Lane ligger kun cirka 10 minutters gang fra stationen i Nottingham. På vejen passerer man Hooters, hvis nu man skulle være sulten. Ved stadion er der to pubber, lige ved fan butikken og ved billetsalget.

Meadow Lane er en total engelsk fodbold oplevelse. Et stadion, der er et ægte gammeldags fodboldstadion, med fire tribuner bygget på forskellige tidspunkter i forskelig stile, men det er dejligt lukket, så stemningen bliver i den grad inde på stadion.

Det er i dag et all-seater-stadion med plads til 20.211 tilskuer. Tilskuer rekorden er 47.310 i 6. runde af FA Cup’en mod York City i 1955.

De fire tribuner:

Main Stand (Derek Pavis Stand), den vestlige langside, er som ordet siger hovedtribuen, her sidder sponsorer mv., og til normale kampe er det denne, der er mest fyldt.

Meadow Lane End (Haydn Green Family Stand) er familie tribune, den ligger i den sydlige ende af stadion. Her kan man se City Ground hen over taget.

County Road Stand (Jimmy Sirrel Stand) er den østlige langside, og her står udeholdets fans. Til normale kampe er det kun på noget at tribunen, som man kender det fra Leeds og Norwich, men til kampe mod lokal rivaler eller hold med særligt mange udefans, kan udeholdet få hele langsiden.

Iremonger Road End (The Kop) er den nordlig ende tribune, og det er her, de mest hardcore Notts County fans står (selvom stadion er all seater)

  

Min Kampe:

Notts County – Mansfield Town 1-1, League Two, meadow Lane, lørdag den 17. marts 2018:

Et ægte lokal opgør, Mansfield ligger kun omkring 25 km fra Nottingham og jeg skal hilse og sige der er ikke gået noget kærlighed tabt mellem de to klubber her.

Vejret den dag, som i også kan se på de fotos jeg har taget, var virkeligt dårligt det sneede og så kom solen frem og smeltede alt sneen, og så kom der mere sne, det var klassisk tipslørdag vejr, og en frygtelig bane til sidst i kampen.

Vi fik billetter til The kop, så vi stod sammen med Notts County hardcors, og de lagde bestemt ikke nogen dæmper på hvordan deres følelser var overfor Mansfield. Der blev sunget meget om, at alle i Mansfield var i familie med hinanden…bla. lød det flere gang ”imbreeds, imbreeds, imbreeds” mod Mansfield fansene.

Der var 4.000 Mansfield fans så de havde til dagen fået hele den ene langside og de gav den også go gas. Der var omkring 16.000 i alt til kampen…og jeg må sige der var smæk på fra starten.

Notts County havde på det her tidspunkt ikke vundet over Mansfield i 13 år i træk, og de kommer foran efter 35 minutter, så i pausen er der høj stemning på den meget trange plads bag tribunen, det var som om klubben ikke helt havde ventet der kom så mange fans den dag, men vi fik da en øl og nåede lige at drikke den før, kampen gik i gang igen.

Dommeren lagde 7 minutter til kampen, hvilket ingen hos Notts County forstod noget som helst af, og da der var spillet 9 minutters overtid fik Mansfield et straffe, som de selvfølgelig scorede på, så det lykkes heller ikke denne gang for Notts County at vinde over Mansfield, og det gjorde Mansfield fansene meget højlydt og klart Notts County fansene besked om…

Efter kampen valgte det lokale politi bare at lukke folk ud på den samme snæver bro over en biflod til Trent floden, og der var der flere Mansfield fans der var meget provokerende, så vi skyndte os væk inden der udbrud slagsmål, stemningen var meget ond…

Meadow Lane er et must go to stadion, men prøv at ramme det på en dag hvor de spiller mod et andet hold fra lokalområdet især Mansfield Town, Derby og selvfølgelig Nottingham Forrest. Det er så klassisk engelsk fodbold som det kan blive.