Med fortsat begrænsede muligheder i udlandet er det oplagt at få lukket de respektive divisioner. Personligt mangler jeg to stadions i 2. Division. Det drejer sig om Brabrand Idrætsanlæg og så Høje Bøge Stadion i Svendborg. Med første hjemmekamp efter oprykning, var det oplagt at få krydset det stadion af. Og det skuffede ikke.

Corona-reglerne forskriver maksimalt 500 på stadion, men afsted skulle vi, og så måtte vi kigge på det ved ankomst. Det var heldigvis ikke et problem, og selve stadionet skuffede ikke – man forstår, hvorfor flere kalder Høje Bøge et af de flotteste stadions i Danmark. Gammel tribune, meget lækre omklædningsfaciliteter og omkranset af træer. Om det er det flotteste eller ej er subjektivt, men flot er det uden tvivl.

Svendborg fB spiller i dag sammen med Oure idrætsefterskole og vil forsøge at binde sig fast i divisionerne. Selve stadion har en kapacitet på 7.00o pladser og officielt 100 siddepladser, omend tribunen var af skrabet karakter.

Men divisionsbold på stadion er Høje Bøge et stadion der bør stå højt på listen for besøg, og er en oplagt destination ved dobbeltur med kombination med en række af de historiske klubber i og omkring Odense, da Høje Bøge ligger relativt godt ift. Svendborg-motorvejen.

Selv kunne vi næsten nå 9’erne i Odense, hvor vi ankom 15 min inde i kampen til deres kamp mod Bogense G & IF i Fynsserien(så er det stadion også krydset af ved gen-oprykning til Danmarksserien 🙂 )

Kampfakta

Kapacitet 7.000 – dagens tilskuertal under 500

Svendborg fB-Oure FA – Næsby Bk 2-1

5. September 2020