I Københavnsserien er to bornholmske hold indplaceret, Rønne IK og Nexø Boldklub Bornholm. Det skyldes at Bornholmerseriens placering i det danske ligasystem. Derfor var det to stadions jeg manglede for at fylde rækken, men det endte med at blive en langt langt federe fodboldmæssig tur end forventet!

Rønne og Nexø spiller sjældent hjemme samme weekend, så det krævede lidt planlægning at få begge stadions på samme minitur. Heldigvis spiller en anden Rønneklub også på Rønne Stadion Nord. Det drejer sig om Viking der faktisk har klubhus inde på stadion. Lykken var, at de spillede hjemme fredag den 11. September, hvor det var muligt at nå en billig afgang med Bornholmerbussen(99 kr. pr vej) om eftermiddagen og Nexø så samtidigt havde kamp om lørdagen.

Hotellet blev booket, men da alle hotellerne er relativt dyre i Rønne smed vi lidt ekstra efter et spahotel. Så kunne vi sidde og drikke håndbajere serveret i spa-området mens kærestepar og ægtepar tullede rundt i sauna, saltbade boblebade mv. Vi skilte os lidt ud må man sige. Bus og Hotel endte i små 1.500 kr for to overnatninger.

Viking – Midtbornholm

Op cyklen fra hotellet og afsted til stadion. Det ligger, som navnet antyder, i det nordlige Rønne med flotte stadionlamper og en gammel tribune. Efter lidt sproglige udfordringer fandt vi kiosken i Vikings klubhus. Og priserne var til at overkomme. Vi fik en papkasse med 12 øl, 3 slush ice og lidt under en halv flaske vodka for 200 kr!

Selve kampen endte dog 2-4 til Midtbornholm, der i øvrigt er en overbygning på Aakirkeby IF. Så selvom der var fedt værtskab bar det ikke frugt. Umiddelbart vurderede de lokale, at der var 150-200 tilskuere, hvilket de selv synes var meget lavt.

Rønne Stadion Nord

Kapacitet 7.000, heraf 100 siddepladser. Tilskuertal 150-200

Viking – Midtbornholm 2-4

Indgang 20 kr.

Nexø Boldklub Bornholm – Vigerslev Boldklub

Turens anden kamp var lørdag mellem Nexø og Vigerslev. Rønne og Nexø har tidligere haft en overbygning, hvor de nåede i 2. Division, men grundet uenigheder om nær sagt “alt” spiller de i dag hver for sig, men begge i Københavnsserien, og Nexø med håb om divisionerne igen ifølge de lokale – bare uden dem fra Rønne.

Nexø Stadion ligger lidt uden for byen, men busserne fra Rønne køre nogenlunde forbi, så det var nemt at komme til. Efter kampen var det så som så med busserne, så der skulle vi ned i Nexø by for at finde en hjem.

Også her var der mange mennesker, og de snakkede i indgangen ved ankomst, at der måske måtte blive lukket af grundet corona-reglerne. Så vidt kom det dog ikke. 275 tilskuere røg igennem tælleapparatet + diverse frivillige, spillere osv. Herunder en god håndfuld fra Vigerslev Boldklub. Hovedtribunen var godt fyldt op, og der var folk godt spredt ud på den anden hovedtribune med bænke.

Også her endte kampen 2-4, hvor Vigerslev var stærkt dominerende. Men huske nok mest for det drama i overtiden. 2-3 får Vigerslev straffe der brændes og spillet sættes i gang. Linjedommeren bliver stående og efter noget tid får dommeren øje på ham. Omspark og 2-4. Nexø bænken er rasende, og det ender med udvisninger til bænken og dommeren omringes nærmest efter slutfløjt. Dommeren skal igennem tribunerne for at komme over i omklædningen, og uden det skal blive en EB-artikel kan man roligt sige, at han fik travlt.

Nexø Stadion

Kapcitet 3.000 – Tilskuere 275

Nexø Boldklub Bornholm – Vigerslev Boldklub 2-4

Indgang 40 kr.

Alt i alt en virkelig fed tur, og det var sgu fascinerende at se den lokale opbakning til holdene, hvilket jeg må antage også er gældende for Rønne IK. Hvorfor ved jeg ikke, men det kan skyldes at klubberne er de højest tilgængelige klubber på øen medmindre man hopper på fly eller færge. Sålænge fodboldeuropa kan være lukke, så vil jeg anbefale en tur herover til fodbold og øl – også selvom det ikke er på spahotel.